Begynder 5 - 10 år er for børn, der allerede er trygge i vandet og klar til at blive udfordret i de grundlæggende svømmefærdigheder. På holdet arbejdes der videre med vandtilvænning gennem leg, balanceøvelser og introduktion til fremdrift i vandet.
Der er fokus på at udvikle barnets færdigheder med ben- og armtag samt kropskontrol i vandet. Ved brug af hjælperedskaber skabes der tryghed og stabilitet, mens barnet gradvist bliver mere selvstændigt i bevægelserne.
Undervisningen introducerer også vejrtrækning og elementskift, som at skifte mellem mave og ryg uden at løfte hovedet, dykke og arbejde med balance i vandet. Børnene får desuden kendskab til de første grundelementer i crawl og rygcrawl.
Formålet med holdet er at styrke barnets fortrolighed med vandet, så det kan færdes trygt og selvstændigt i og omkring bassinet samt deltage aktivt i fælles undervisning og leg.
Tilmeldingskrav:
- Barnet skal være mellem 5 og 10 år (ved holdets start).
- Barnet skal kunne modtage og forstå en fælles besked.
- Svømmeren skal være tryg i bassinet og kunne puste bobler i vandet.
Fokus og læringsmål:
- Styrke barnets tryghed og selvstændighed i vandet.
- Deltage i fælleslege i vandet.
- Flyde på maven og ryggen.
- Svømme en begynderudgave af crawl og rygcrawl med hjælpemiddel.
- Dykning og hente ting på bunden.
Praktisk info:
- Vi anbefaler almindelige svømmebriller uden næsedel, da barnet gennem undervisningen skal lære at håndtere vand omkring næse og ansigt som en naturlig del af vandtilvænningen.
- Forældre og andre voksne er ikke tilladt i hallen under svømmeundervisningen.
Alle hold starter først 5 minutter inde i svømmeundervisningen, da de første 5 minutter bruges til opråb og tissepauser.