Teen

Info

Teen Begynder er for unge i alderen 9 - 15 år, der føler sig utrygge i og omkring vandet, eller som aldrig har lært at svømme. På holdet arbejder vi i et roligt tempo med grundlæggende vandfærdigheder sammen med andre på samme niveau.

Teen Øvede er for unge i alderen 9 - 15 år, der ønsker at udvikle svømmeteknik og blive stærkere og mere sikre i vandet uden fokus på konkurrence. Holdet bygger videre på de fire svømmestilarter og arbejder med at forfine teknik, effektivitet og kontrol i vandet.

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Teen BegynderM711
Mandag Tid: 18:45 - 19:30
Sted: Vallensbæk Idrætscenter (Multi bassin), Multi bassin
Træner: Instruktør Ikke tildelt /

Teen Begynder 9 - 15 år er for unge, der føler sig utrygge i og omkring vandet, eller som aldrig har lært at svømme. På holdet arbejder vi i et roligt tempo med grundlæggende vandfærdigheder sammen med andre på samme niveau.

Undervisningen har fokus på at skabe tryghed i vandet gennem øvelser, leg og gradvis tilvænning. Vi arbejder med balance, vejrtrækning, flydeevne og de første bevægelser i vandet, så svømmeren får en positiv og sikker oplevelse i bassinet.

Vi bruger forskellige hjælperedskaber til at skabe stabilitet og tryghed, og vi støtter den enkelte i at udfordre egne grænser i eget tempo. Målet er, at alle deltagere opnår markant større tryghed i vandet og en begyndende forståelse for grundlæggende svømmefærdigheder.

Tilmeldingskrav: 

  • Svømmeren skal være mellem 9 og 15 år (ved holdets start).  
  • Svømmeren kan deltage uden forældre/ledsager i vandet.
  • Ingen krav til tidligere svømmefærdigheder.

Fokus og læringsmål: 

  • At opnå tryghed og fortrolighed i vandet.
  • Svømme en begynderudgave af crawl og rygcrawl med hjælpemiddel.
  • Arbejde med vejrtrækning og få hovedet under vand. 
  • Styrke kropsbevidsthed, selvtillid og selvstændighed i vandmiljøet.
  • Simple flydeøvelser på maven og ryggen.

Praktisk info: 

  • Vi anbefaler almindelige svømmebriller uden næsedel, da deltageren gennem undervisningen skal lære at håndtere vand omkring næse og ansigt som en naturlig del af vandtilvænningen.
  • Forældre og andre voksne er ikke tilladt i hallen under svømmeundervisningen.
Holdnummer: M711
Periode: 31.08.2026 - 24.05.2027
Pris: 1.750,00 kr. kr.
Tilmeld

Teen ØvedeK721
Tirsdag Tid: 18:30 - 19:30
Sted: Vallensbæk Idrætscenter (Konkurrence bassin), Konkurrence Bassin
Træner: Instruktør Ikke tildelt /

Teen Øvede 9 til 15 år er for unge der ønsker at udvikle svømmeteknik og blive stærkere og mere sikre i vandet uden fokus på konkurrence. Holdet bygger videre på de fire svømmestilarter og arbejder med at forfine teknik, effektivitet og kontrol i vandet. 

Der forventes et grundlæggende kendskab til crawl, rygcrawl, bryst og butterfly. Undervisningen er varieret og kombinere tekniske øvelser med alternative aktiviteter som vandpolo, dykning, og balance, hvilket giver en alsidig og motiverende træning. Holdet er samtidig et fællesskab for jævnaldrende, hvor udvikling, samarbejde og gode oplevelser i vandet er i fokus.

Tilmeldingskrav: 

  • Svømmeren skal være mellem 9 og 15 år (ved holdets start).  
  • Svømmeren mestrer alle fire stilarter.
  • Svømmeren har gennemført vores andre hold i Undervisningsafdelingen.
  • Svømmeren er tryg på alle dybder af bassinet uden hjælpemidler.
  • Barnet kan lave forlæns/baglæns kolbøtter og flyde sikkert.

Fokus og læringsmål: 

  • Udvikling og forfine teknik i alle fire svømmestilarter.
  • Styrke udholdenhed og kunne svømme længere sammenhængende distancer.
  • Fokus på vendinger, hovedspring og undervandssvømning.
  • Udvikling af alsidige vandfærdigheder gennem leg og alternative aktiviteter.

Praktisk info: 

  • Vi anbefaler almindelige svømmebriller uden næsedel, da deltageren gennem undervisningen skal lære at håndtere vand omkring næse og ansigt som en naturlig del af vandtilvænningen. 

Alle hold starter først 5 minutter inde i svømmeundervisningen pga. opråb og tissepauser.

Holdnummer: K721
Periode: 01.09.2026 - 25.05.2027
Pris: 1.900,00 kr. kr.
Tilmeld
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram